Jeg slukker bombardementernes vandfald
og lægger mig til at sove
kuldens komme er magisk
når man lever som mos eller lav
i en lavning uglerne glider lydløst igennem
fem toner højere mod ørets horisont.
Og før drøm og før
børn har fået hesteskosjæl
lyner skumring lyskerter inde.
Alle maver er nattergales hvaler
finder sine øde øer og styrter
mod røgfarvet urtid
dér er himlen regnbue
og regnbuerne skæret fra dobbelte kloder.
Forførisk er selvets slemme akkumulering
jeg er blank som en hjerne af kumulusskyer
hør blot hvordan kaffen har opsnappet
min snorkens hule røst
hvordan fuglene duver
mod syrentræets nøgne lodrette kapsler.
Det er hvirvlerne der sørgmodigt vokser
som balkjoler står de og synger for sig.
Mørket er tæt og lærer mig nattens oprejste blindskrift.
No comments:
Post a Comment