:::

 

Dråberne samler sig

i striber over den skrå rude

en trommelyd løber helt tyst

frem mod januarlængsel.

Under en dansende bølge

kalder forsurede pæle på broens planker

din lille kuffert fyldt med vimpler

vil i sit tyste signal

se kølvand forsvinde.

Søen lynet til

som havde din skønhed

aldrig været

et væltet lokomotiv

mellem bundgarnspæle

i skred mod oceanets dybeste led.

Sådan løber dråber umyndiggjorte

som nøglebundter tabt i en rist.

Dråbernes tøvende strøm

synes malket af en usynlig hånd

som kun nattens åbning mod rummet

forstår at vende ind i sin trøst.