:::

 

Floder slugte kloden

punkterede velfærdssko af slangeskind.

Jeg kigger gennem naglehul

under overfladens solnedgang

hvilekors og vågeblus 

knogleskud hudfletter tid

som ekkolod de hvide skæl

mod kaptajnens klagesang.

Babelssøjler bestiges med et kys

strammes som kirkeklokker om kneblen

i hvirvler ned gennem oceanet

klodens stavrende karafler

askeklædte 

foran oldtidsgrave.