Regnskyerne har gjort sig til ét
med den frosne jord
stjernetåger drages ind
i et stadigt dybere mørke.
Vinterdvalen er en åben sprække
hvor i november har sluppet sit kor
af spøgelsesfrie ønsker.
Supersolen trænger til at kysse
alle de vrag som læser himmelbuen
som et videnskabeligt udtryk for parafrase.
Afstande tøjles af en plovfures ve
kirker styrter fra magtens gøgeurt.
Varmen kommer fra den inderste knogle
af den fugl
jeg trykker til mit bryst.
1 comment:
Berørt, igen.
Post a Comment