:::

 

Søerne er sammenlimet søvn

barnebrudes vand på andedammens mølle

op af kogevaskens centrifuge

lyder saligt suk af alle menneskers jeg

som flammespændte tuer

rykker månens faser over himmelbuen

lyt til dalens bræg af fåreflokke

psykosen er din massehungersnød

tøvemosen sømmet fast til ryggen

bærer bønnebogens gyldne mærke

ceremoniens smukke blindestok

af sennepskorn i toogtyve etager

hvisk kun så højt du kan

for døden i en sammensyet lomme

dine sår blir helet i din moses grønne tøven

hvisk til moderstrålen er en søjle gennem issen

du er bogen vinden bladrer fuld af liv

mens nøkkerosen folder kronen sammen

i det svale dyb.