:::

 

Glasslottet er brændende frostvejr

i livslegemets yderste pol

det er der jeg bor

i det øjeblik

nogen bliver revet fra mig

er det der jeg bor

når jeg ligner én der sover

og rammerne pludselig sprænges

med et fast greb om struben

sover med åbne øjne

når jeg ligner én der sover

er det der jeg bor

i nøglehullets normalitet

natsværmere i spiraldans

om mine lysende tentakler

i livslegemets yderste pol

hvor glasslottets brændende frostvejr

er.