:::

 

 

Jeg søger ly under øksebirken

for at lyve mig til lidt søvn

satellitterne finder ingen krummer her

fra det brød vi skulle tappe af vores safter

med skygger tatoveret på dine inderlår

kæmmer vi bjerget for sten

ingen grund til at rulle minder tilbage

vi har allerede glemt hvilken metafor

gjorde alle anstrengelser universelle

jeg søger ly under skilsmissebirken

jeg har spist af dens løv

som var det oblater

jeg søger ly under kærlighedstræet

skammekrogsbirken for alverden

ikke en vind ryster sin manke

øksemanden er død og borte

han tog sine nøje udmålte fodspor

med sig ned i graven

retarderede råb sjosker af sted i hver hæl;

med arseniknakken ser jeg

de usynlige guder.