:::

 

Asketræet står flænset i et uglegys

stilhed råder i de sene tiders bark

tæppefaldet kommer langt om længe;

som lemminger før ultralyd

løftes skovens myretuer

til regnens dråber slipper alle dyner

så hør mig venner – mine snørebånd er månesløjfer

om folden folket knækkes over

vi går i næsegrus beundring

og tæller maniens mange muligheder

karrygryden løsner vores lykkekager

hvor lynet lod en lodret motorvej

besvangre med det kolde pust af borebille

nu stiger lyren frem med strenge af kemi og gas.