Friday, 10 December 2021

:::

 

 

Et træ fuld af saturnringe

omfavner en række skyldbevidste træer

og snart ved du

at det er grænsen

for dit grænseløse begær

de bærer

og det smukt blomstrende træ

er ringe i vandet

som omfavner din entre

et træ fuld af saturnringe

i sommernatten

der fra nu af

hvert år bliver lysere og lysere

med lysende blomsterkranse

et træ fuld af glorier

til at løfte din isse

op gennem flyvende tallerkener

til endnu et kys

som den højeste metafor

for lykke

og ud af din strube

den nye tids afkom

som kun vil dig det godt.

 




 

No comments: