Hvis jeg bare én gang
kunne benytte mig
af Strunges besøgsret
og også havde lyst til det
og det var lysten
der drev mig
til at ville besøge jeres verden
hvis jeg ikke
når jeg skulle tage
det første skridt
havde et brændende kors
til at tårne sig op foran mig
ville jeg så have
den samme udholdenhed
til at være
den anden
jeg for altid er
hvis jeg bare én gang
slap fri
ville jeg i det samme
have taget det første skridt
i en lang række
hen imod
en andens tragedie.
No comments:
Post a Comment