Hugger de døde om mine ben
hungrer de fattige svaler mumieforladte
synger solen i marv og stemme
med tunger af byggens porte
hviler en engel i salvet kreds
forstummer min grund til klage
skriver jeg her i en hvileløs høst
med bryster så store som tavshedens lunger
kommer jeg frem af ruinernes latter
alle de kys en popsang kunne krølle
med et digt så stort at det stjal
min vilje til at elske
andre end drømmenes du
sammen i alting vi var.
No comments:
Post a Comment