:::

 

Dagene svæver frem af dis

vandrer ad begyndelser i grønne sale

og bagefter altid bagefter er

dirigentens fløderand

den rå flisekant båret

i genkendelig biografi

som efterordets gitter hele tiden forgæves ringer til.

 

Skumringen spændes over sidegaders transit

leerne føder aftentenorens klage

i træernes alarmcentral

er vi hjemme i den yderste sål

i skafotaksenes feberrest

duggens fineste node finder

en nedgang til ødemark

garnnøgler kastet langs genvejenes overgrebslys

dryaderne sitrer elektrisk

i fatningen, din finger.