:::

 

Mos ser jeg bladre

ja, tømme hele skovpartier for lommernes transparens

fra denne golde klippe kapsles vandet inde

genspejles de fangne skibe

i strukturer, runde mønstre

planternes blinde omverden

æbleprincippet grædende for formernes last

som fiskenes fossile evolution

tårerarven under babelsøjet

vinterverdenen i en krukkes sovende æg

florablikket mod himlens Q

gennem træerne – jordens anker

klæber et vandopløst krystalmolekyle til mig

den sidste bølge inden havet besat af arketyper

folder fuglekirken sammen i et skrig.