:::

 

Selvfølgelig fører de glemte sætninger

brølet et andet sted hen

hvor natten nagles til sjælens havelåge

hængslernes lille skrig

nærmest bare et undseeligt gisp

letter med fornemmelsen, så snart jeg siger

det er det, jeg vil

og guderne krøller alt det rigtige

sammen i en kugle

med alle fristelser frisk kærnet

jeg er en sovesal

i et poleret krater

jeg drømmer alle stemmerne, I hører,

ser kysten og foruroliges

med et blik ned gennem livsaldrene

slikker tiden løkken om min hals

hovedet falder med et brag

fra sin lange historie

forsvinder fuld af begejstring

utålmodigt sidelæns ud gennem bølgerne

triller som kendte det allerede længe

selv sit sidste stød.