Begyndelsen er nær
den gamle verden styrter sammen
jeg går på bunden af evigheden
og høster stjerner med min plæneklipper
moskuskatost står med kongelys
skovjordbær folder fingrene ud
begyndelsen er nær
historiens engel strækker vingerne ud
dens rygrad er en stige af ren logik
hver svingfjer udstrakt
af den gamle verdens storm
begyndelsen er nær
to liv at sige ja til
troens høje træer
håbets store krone
fire skove at gå igennem
med kærlighed og mod
begyndelsen er nær.
1 comment:
Der er højt til loftet her! Plads til at gro.
Post a Comment