Henvendelser til min afdøde broder

 

Lad de lyseste minder følge dig broder.

"Death is rigidified time in space."

"Døden er en landingsbane"

 

Jeg bærer et kors

som himlen løfter månen

fri af jordens vægt.

 

36 græstørv forsegler din skæbne

mørket sluger tyst din flamme. 

 

To år siden kawasakien blev mast til en kube metal under dig.

 

Drømte du hjalp min kone med en dør.

 

Så underligt sært, at den lejlighed, du forlod, stadig står tom, som et helligt forbandet inderste sted.

 

Du svævede storslået

klædt som indianer

du var høj, da du

ramte jorden

(vi blæste i dine lårben forinden)

( du  og  jeg ).

 

Mon ikke det er morbærene, du tog med fra Tenerife, som dette forår spirede frem i potten med de Fire Verdenshjørner, og som nu er blevet til små tommestore træer, jeg i dag har plantet om? 

Jeg pander dig usne

så tæt på faderhammer,

skriver med det kul

din stemme efterlod.

 

Også på denne dag mangler der en tone:

 

Juleroser og tulipaner og salte tårer; og i din nabograv - den unge mand, som forulykkede i sit fly.

 

Er ikke helt sikker på, at han har affundet sig med sit styrt endnu.

 

Har taget morbærtræerne ind i dag:

 

Vi var seks, der tændte lys på din grav.

 

Morbærtræerne begynder at springe ud, de kommer frem fra deres vinterhi. Fandt brevet med drageblodstræernes frø, og såede dem alle i en lertøjspotte.

 

Savner dig lillebror:

Her står vi ved trægrænsen. På den anden side var der bar græsmark, hvor vi byggede tørvehuse og jordhuler og skød med brændende pile. På den anden side af marken, boede Reinhold, som havde heste og en ged, der åd af gardinerne i stuen til en fødselsdagsfest.

 

Aldrig så vi så sorte tulipaner... alt for store til at blive:

 

Tårersol: tråde af forbundethed.

 

Den første kuldes tre ansigter

efterlader senere

en anden slags varme:

 

Familien har i dag lagt en krans på din grav. Der var lys i en lanterne på din nabo-grav. Der ligger din regnelærers kone. Da vi begravede dig, var der næsten kun bar græs over alt, nu kommer der flere og flere til. Den første frost er kommet. Men lyngen blomstrer stadigt højt op over stenen.

Lige så snart vi havde fået taget knoldbegonier op, sat forårsblomsterløg og lagt grønt på din grav, brød solen efter mange dages fravær igennem. Det var meget rørende.

 

Hvor mon du er lige nu? Jeg kan ikke fortælle dig noget, du ikke allerede ved, så det er mere for kronologien. Vi lagde en krans på det sted, hvor din krop ligger begravet, det gjorde vi i går i solskin sjældent solskin. Vi gik længe rundt på kirkegården mellem Hans og Hans. Den første af dem drak du dig fuld hos, da du ikke var andet end 6 år, og de voksne, mens de var ude at danse, ikke så, hvor alle sjatterne forsvandt hen. Det kom jeg lige i tanke om nu. Hils Hans og Hans og Hans' datter.

 

En gave af mos på din grav.

 

Jeg møder op til et valg jeg har truffet før

ikke bare for den kuffert du var

men for alle hysteriske hyacinter og tilfældigt

henkastede tulipaner

der er gud hjælpe mig små hvedekerner i den tyndskid

dine dværgcypresser tager imod

for tiden slikker sine sår som en køter

jeg tænker på dig som et skellet lyset siver ud af

og som et lys løfter du dig ned i min krop

som et kors af opdrift

går mit koma helt op i kip. 

 

Der var oprindeligt fire fugle på din grav, så forsvandt én, men nu er den der igen. Ved ikke - hvordan det går til.

 

Normalt kan stenfugle vel ikke flyve.

 

Stenfuglen er fløjet igen. Men din grav har fået vinterfrakke på til at skærme løg.

 

Bøgetræerne om din grav ser ud som om de næsten ikke vokser. Det er det pust af evighed vi får. Juleroserne blomstrer allerede og har i dag fået selskab af en krans. Det har regnet massivt denne lørdag, men lige da vi besøgte din grav holdt det nådefuldt inde.

 

Dine runde dage bliver filet af som tiden går - stjålet fra dig. 

En krans

med solhyazinter

på vippen af sne.

 

Himlen falder

som snegle æg

mod den sorte jord.