Din ro farves af akslerne med hvilke
du bag facaden puster dine knogler
en kosmisk blæksprutte
har limet ansigter til sine kopper
rødderne fra en krise lukker
hovedets hul inde i dit lårben
stum får du dine kærlighedssyner
her fødes i en simpel hytte
din længsel efter næstens stemme
søndag efter søndag på P4
de har bedt dig ligge i en endnu mindre kiste
men du har tænkt dig at forbinde søvnen
endnu tættere med dine digte
din filtpen er et væsen du selv
har brugt som fødselskanal
da du endnu boede i en hilsen
i Tarbes hvor cykler med succes
lå skyggefulde steder i udkanten
af tæpper vævet i cis-mol
og sirup dryppede som sildeben
fra påfuglens fjer.
No comments:
Post a Comment