Danmark jeg har søgt din ånd
det hvide kors i dit flag
kan du ikke løbe fra
da jeg satte min tå på dit land
så jeg et paradis fuld af dag
i et pust som fra en talsmands hellige ånde
jeg ved at din grundlov er sand
Danmark jeg har søgt din sjæl
den er rund som en kugle
men kun en kræmmer kan forstå dine tal
selv blomster er blevet fremmede og uvelkomne
da vi kappede deres hoveder
forsvandt bier og sommerfugle
vi har stjålet børn for at give dem nye chancer
Danmark jeg har søgt din krop
den lider af hjertebanken og angst
for i din pragmatiske sump
er små guder blevet til bjerge
der giver varige mén
for værst er den psykiske vold
dit sprog er skabt af fine nuancer
men du har en tikkende bombe
under skildpaddens skjold
dine soldater i fremmede lande
har lagt deres arme og ben
til tørre på klipper og sten.
No comments:
Post a Comment