Ånder våger over regnens kilde
berørt af bygningers stræben
alt hvad skærer i hjertet
tar stormen fra de faldne engle.
Du, der er parat til sødme
din dvalesøvn tager alle navne
du tygger dybets skygge.
De forsvundne breve
vender tilbage fra flammerne
for de er havets brusen.
Dér ér de parate skygger
i dalen hvor du sov så længe
hvor det tætte mørkes
skygge føler snilde gaver
i væseners lys
og gravstenene er blanke sider
i din bog.
No comments:
Post a Comment