De gult malede
udbulinger
veksles til
nymåner
de sutter på
dryppende tin
hvilken
verden fejrer ellers vølven
de rider på
grankogler som ingen andre
de filer
gulvplanker og grunder der på
løsenet
parat ved kertelysets mindste blafren
de slynger
gæller om dyrets hals
fosforflammer
føler sølvet
lette fra sit håb.
No comments:
Post a Comment