En måge
talte til mig i dag
den åbnede
gabet
og pressede
sine lunger ud
i en
taleboble
hej makker
sagde den
dejligt at se dig her
men nu skal du absolut
heller ikke komme tættere på
er du med!?
Den maste
faner ud af sit næste skrig
og snurrede
langsomt rundt om sig selv
så stod den
og æltede med fødderne
i græsset under
det sløvede asketræ
lyset sendte gule nuller
gennem det stadigt mere sparsomme løv
og én af
dens faner syntes
at dampe ret
meget
da jeg
trådte frem mod den
for at
velkomme dens henvendelse
trådte den
flere skridt baglæns
og lettede
så i en eftergivende opdrift
mere vægtløs
end dens rustne ytringer
som ville
den alligevel ikke rigtig forlade
stedet hvor
taleboblen endnu hang i luften
kun holdt
oppe af en fiffig
strøm af
pludselig opstået mening.
No comments:
Post a Comment