Dæmontimen
er slut
du sad i
nattens kerteskur
og brændte
natten ned
du sad i
nattens perlemor
og lyste
skoven op
på
håbløshedens vinger.
Vi myldrer
frem som vandværksvand
du gav og
gav en påfugls løfte
for
skælvende løvfaldslys
du gav et
løvfalds krammeknus
dyppet i
lysets vælde
bønner malet
af din egen krop.
No comments:
Post a Comment