~~~¤~~~

 

En røgsøjle rejser sig

siger du bagfra den busk

hvor du sidder på hug

se, fingrene oplyser stenenes lav.

Under dagens dyne

er der kun oceanernes øjne

alt det velkendte lagt i ruiner.

Er der noget, der haster mere min ven

sollyset bønfalder vi at fuldføre

alle vores cellers fryd

svævende dybt væk fra

alle løgnens faser.

Jeg flyver gennem universet

mit fravær har du tidsindstillet, min ven

her opfinder vi ønskernes varme

her dybtføler vi læserens synske puls

og cirklende hvirvler finder et sted 

og stedet stiger fra sindets ferske kilde.

Om du tier med, hvad du ser

imens røgsøjler omkranser solen

må tomhed forberede sin klang

sollyset vække frøernes 

næsten-menneskelige stemmer

sådan som du askegrå

kalder sollyset Nelly

og forelsker alt levende i sit eget slot.

Åbne porte bliver bølgeblå

som lanterner i skovbørnehavens barnehænder

og du orker faktisk meget mere

end du assimilerer.

Træernes løv er din stemmegaffel

foran orkanen kan du

finde ly i det

der løsner sig og vil hjem

til sin egen strubes kald.