:¤:

 

Ser kun syntesen af det at se

det underfulde forlader dagen

   som solsortens sang

Gud sover i havet i hammer og sværd

mens Bortlederen peger meteoren

over Hunga Tunga ud

syntesernes mester kører

gennem sprækken 

så let var du tryllenøglen

jeg hviler i

så roligt rykkedes forhæng

så umærkeligt og alligevel mærkbart

så du hvor lykkeligt

og rolig hver kurve

tømt for sikkerhed 

   nævnte dit navn.

Skyerne bærer alt du synger

   omend så ganske stille

alt andet end ødemark 

   er dine hymner

er det

   der virker i vores struber.

Jeg bøjer mig bagover

   og skriger den jungle

    du aldrig helt kunne nå

føder disse feberfrie porte

hvor fra alting drypper kom

ned i et bæger

vi former af hænder

i en levende skulptur.