:::

 

Ingen dag aner graven

eller ransager djævle 

      eller guders guddommelige armod

bogens sider er havets bølger

som dine øjenlåg ruller på plads

men måske en ellers oldgammel grævling

i sin mørke hule mærker

den sidste glød fra en nedgående sol.

 

Jeg hører fx en fugls overskårne kald

ved togstationens bratte stop

og gedernes åbne munde

bliver solens laveste punkt

den natlige scenes bagvedliggende himmel

fuld af myriader

vi kalder dem stjerner

fordi de er levende væsener

vi kun kan svare med sang.