Lad de letsindige søge alt for længe
nu holder vi hustruer litervis på vipper
river rå kup ud af nabohuse
den falske vold og død rækker oktober sin rive
herrefolket danser i muskatnøddens flammer
saltstøtter befolker biblioteker
det feminine holder nattens nøgle
alverdens kvinder flager fra grøfter
søsterskyggen bevæger bølger
kloden har fængselsfilen som sin indre kerne
nældefeber blir din muse
øjenbrynsræling foran natten
flammehavet råber afgrund
helvedesildens 112
frøers tavshed i den hede gryde
løse læber synker skibe
med safransæbe stiger hun fra brønden
ryper flyver op fra lavninger i sandet
løbenæser ryder rummet
tudsers æventyrsprog hænger som em
fire skumringer danner nattens kvadrat
safransuppen står og skvulper
løgnene, som pibler frem, lukker søvnigt sig selv
inde i et hermetisk gys.
No comments:
Post a Comment