Det fløj gennem hovedet
det magiske øjeblik
da jeg fralagde mig al forventning
det magiske
i en sen eftermiddagstime
henstrøet midt mellem de tystnede gyvler
det lysnede
som et sår der
pludseligt er lægt
under sin hårde afrevne skorpe
jeg ville i det øjeblik
nyde den enlige stribe sol
og være indeni min stemme
jeg ville ikke andet end det
og lyset ville søge mine hænder
og de ville have, at jeg
skulle se
hvordan skæbnen
aldrig havde været mere tydelig
hvordan jeg lige som stod
ét med universet
lige så åben som lav og mos.
No comments:
Post a Comment