Bøgetræernes brune blade
skylder mig intet
rækken af udråbstegn
fylder februar
med dugdråbeknager
under himlens stadigt voksende gletsjefod.
Troldhaslen har større håb
end noget fængsel
kan rumme
vi bønfalder dig
vores hastige hænder
kunne ikke viske
krigsgælden bort.
Kobbertagene løfter
hver snude til slag
grenspidser slynger sig
nærmere april.
Sorgens bur
finder også sin bund
selv de vilde fugle
løftes af sang.
No comments:
Post a Comment