En knurren fra maskens bagside
pludselig at se dit ansigt
midt i den forklarede nats symfoni
en pukkelhvals måger følger en sådan gave
helt ud til gravens rand
knuder kønnet af ålegræssets bjæf
jeg ser jer lette i kæder
med en verden af lårben
at krænge om til hjerne
sådan genkender jeg dig
du vil altid være en anden.
No comments:
Post a Comment