Så meget blir væk
falmer før tid i en indsyet lomme
og finder aldrig hjem igen
jeg kan huske noget
børnene blev bro for
i håbet om fred
jeg kan huske våbenhviler
hvor du blev skabt
og små landsbyer voksede op
omkring vedbendkirken
over os svævede manuskriptet
lyset faldt særligt nænsomt på vores kinder
på den mest skyldfrie side
og vi dansede på vores egen måde
efter bolsjestribet koreografi
otte kinder smittede rusen
med kronet skolykke
og vi kunne stadig ane skæret
fra det forliste Atlantis.
No comments:
Post a Comment