:::

Du kære ven som kalder

myrene hjem i collageklædte frakker

din læselampe løfter

mørket væk fra kaffeslurkens slanke jubel

du fører selv jomfrusaksen

langs de første knapper

styrtende hække lig damplokomotiver

lodret gennem Marianer graven

alle udladningers SOS

er skinnernes irgrønne kobber

rammen om din dødfødte søhestesøn

er den længe favnede frankering

hvorfra mestertyvene bliver ved at sive

som hyldebærsaft gennem kæften

pizzaerne bærer vulkanøen sprættet op

dér danser du stadig mellem melsækkene

imens du spiser kattenes mad.