:::

Den på forhånd tabte samtale med verden

er de floder der ender i samme sø

lovsønner på bunden af de klare kilders brønd

hvornår lærer I sorgens mund at sværge

sit løfte til midtvejskrisens brombær

her er vi strandet

som ugler på et bøsseløb

ganske stille

tudende til natten

uden andet publikum

end mørket

og mørkets skinnende midnatssol

bag sorgernes røgslør

og disen, dampen fra mosens

myggehængte spejl

der hvor den endeløse flod ender

i et bundløst dyb.