Din mave søger lavlandet
bag striberne af rejnfan og skovangelik
nådens nagler
har pasteuriseret dig
et kor af vidunderbørn
under samme totemeg
med helt nyvaskede vinger
løfter tabet for enhver moders ret
hørmarkerne klikker som mafiapistoler
men ansigtet har sin egen rytme
jeg kan følge skrøbeligheden
hele vejen ned igennem dine åbne øjne
min korte tid som Augustin
var nok til at skabe
et liv bag dit slør.
No comments:
Post a Comment