:::

I hvert fald lander maven noget før

de mimrende hører

svævet fra nøjsomme sætninger.

De knæprende næb

som fylder rummet med dynd

hører intet andet end snefaldsmønt.

Dønningen foldes i en lav

for os næsten omsorgsfuld

børsteormsagtig krydret lugt.

Kvindebryster løftet

som uglekasser

ramt af lyn.