Vores ordforråd har godt fat i rummet
bedre end nogen AI robot
men vores dybfølte termer svæver
som poter i frostsne
det eneste mørke
som kommer til syne
veksler følelser for lys
hvem du omgåes og hvorfor
hvem du ønsker at relatere til
afklip fra de tolvs vældige hal
er kolibriens endeløse blomstertragt
hver gang verden tipper
og lader polerne danse
henover en rynke
imens min underkrop går i én retning
og mit hjerte hænger i træerne
- de henrettede sover i halve sandheder
- de elskende verdensdele mødes trådløst
er det så svært at forstå
jeg vil ikke mere
aldrig se dig igen.
No comments:
Post a Comment