:::

 

Havet dukker fornyet op med faner

og af sorgen

løfter læseren et bølgeblad

den nubrede fryd fra fingrenes

bladren

nøjes ikke med amøber

det ulæselige gemmer sig

i et tilbageholdt åndedrag

sådan løftes gummistøvlen

midt i et skvulp

der løber uophørligt

sorgfyldt støvlevand

op ad mosgroede lagener

bølgerne standser aldrig

men løber ud over kanten

hvor du.