De hælder alle noget i koppen
fra en kande af smeltet sne
de løber lyset ud af hvalen
i lamper af blomstrende lotus.
Vi slår blikkene ned
for den henrettelse vi ved
ikke bedre
ikke mere
ikke noget.
De river huse ned som var de kroppe
de prøver så hårdt det der' sort
stikker næserne frem og griner
i tyd'lige ruinlaviner.
Vi slår blikkene ned
for den henrettelse vi ved
ikke bedre
ikke mere
ikke noget.

No comments:
Post a Comment