Jeg har to barndomme
en hvor jeg venter på et skib
imens det foldes i papir
og en
hvor grøn is og isgrøn
er en og samme ting
en hvor jeg lige så godt
kunne have kommet fra Mars
for lige meget hvor normal
jeg tager mig ud
kommer jeg fra det fremmede
det fremmede fremmede
fra to barndomme
en med fire ansigter foldet til et skib
og en med to ansigter
en hvor kun misforståelsen gælder
hvor kun
det helt uforstålige
bliver betragtet som det mest logiske
det mest selvfølgelige
altid at blive kaldt noget andet
end jeg er
og ikke engang
kunne kalde det for et kælenavn
da der ingen forbindelse
er
mellem BARNdom og barnDOM
to barndomme
som om én dom ikke skulle være nok.
No comments:
Post a Comment