Jeg tager kertekæden af juletræet og mindes den sidste dag i det gamle år. Nålene følger helt af sig selv med på min islænder og jeg mindes den gave, du var. Afgrundene danser som syv hvide svaner. Jeg gik glip af de fleste af dine fremtrædener. Skyggegæld valser med sølvrævestænk i mit hår. Så mange kys begravet i den dybeste rynke. Så tæt på dine læber som en kaffefarm i Kenya. Jeg skal langt hen i næste liv, før jeg ser dig igen. Jeg skal lytte til fuglenes sang så længe.
No comments:
Post a Comment