::::::

Du når til tops med en andens pose

du ryster den lidt og en fugl flyver ud

du omformulerer dit spørgsmål

og suppen bliver strømførende

du sømmer gaverne fast til stakittet.

Dødstærskelen forlænger sine sko

for et italiensk mirabellekys

du bogfører føddernes tusinde noder

du lader en flok måger være kirke.

Væsken i tasken i små ampuller

Grieg er kuller i det røde rum

rart grenværk føler jeres sværmen

uden ankerbarn og hjertesprække.

Du gemmer den sidste sætning 

i en buket blomster

fra ambasadørfruens datter.

Hudens hår løfter blomsternes støv.