Sne

 

 

 

 

 

Sne er stille efter svimle cocktails

 

ja det er rart at sy sine læber sammen i varmen

 

så langt fra at spørge hvorfor

 

et nys aldrig lyver

 

sne i flager larmer ikke som jeg

 

stikker ikke sin arm igennem søvn

 

orker ikke mere frygt foran mur

 

af brændende ure

 

jeg hører hende mumle i søvne

 

ja ja så mange munde stumt mumlende

 

jeg kører væk udenfor i hyl

 

øregangens totale savn af alt

 

stigbøjlen snøvler sit føl

 

neglene river neglerødder ømt

 

du som hviler i stilhedens leg

 

tynd som en tusses stemme

 

hun er i motorens storm, hvirvelvindens sne

 

der er så meget der kommer og benævner mig tømt

 

sne du er nattens ja

 

sne ud over den bryllupsklædte jord

 

jeg ligger i din lomme nu

 

nurser bamse

 

fuld af den stilhed du gav.