Svaner klemmer sig ud af søvnen
og tæller vores antal
krummerne fra de oversatte brød
ligger i dvale og danner ord
vi er det ulige overfor det lige
det regner ned gennem sjælen
med bjergarter vi regnede for intet
svimmelheder opgjort i fjer
samler sig og udgør en himmel
skyer og træer drager bort
kun floden genkender vores spor.
No comments:
Post a Comment