Komponisten som jordmoder for det guddommelige i hvert enkelt menneske

 

At lytte til Messiaens Vingt Regards sur l'Enfant-Jésus og især dets sekstende stykke Regard des prophètes, des bergers et des Mages, er som at dykke ned i en bibelsk tid og være til stede samtidig med at 1001 nats eventyr galloperer deruda'!  Man mærker nok, at den kim-spæde Olivier har fået et kolomægtigt skud vilter poesi direkte ind  gennem og fra livmoderen. 1001 nats oplevelsen er imidlertid nok ikke tilsigtet? Olivier Messiaen har selv udtrykt sig uddybende om værket, som iø er tilegnet hans anden hustru, pianisten Yvonne Loriod. Olivier Messiaens første kone Claire Delbos var violinist og som Olivier også komponist. Med hendes tragiske død 22. april 1959 lukkede en epoke sig for Messiaen og med Yvonne Loriod påbegyndtes en ny med særlig vægt på pianoets udtryk. Med værket Tyve synspunkter på Barn-Jesus gav Olivier Messiaen Yvonne Loriod mulighed for at anvende et vildt register spændt matematisk ud mellem det brutale og det blide, mystiske, orientalske. Oliviers moder Cécile Sauvage var digter og imens hun ventede Olivier, skrev hun en digtsamling med ligeledes tyve digte, L'Âme en Bourgeon, (Sjælen i knop), som hun tilegnede sin tilstundende søn. Digtsamlingen og moderens poetiske betydning for Olivier Messiaens kunstneriske virke kan ikke underkendes. Før sønnens verdenstilsynekomst havde Cécile Sauvage skrevet sætninger  som "Je souffre d'un lointain musical que j'ignore” & ”Voici tout l'Orient qui chante dans mon être / Avec ses oiseaux bleus,avec ses papillons". "Jeg lider af en ukendt fjern musik" & "Her er hele Orienten,som synger i mig / Med de blå fugle, med sine sommerfugle". Hvilket må siges at være intet mindre end profetisk for Olivier Messiaens  interesser og kunstneriske livsbane. Hvad Valentin Tomberg er for esoterisk og hermetisk kristendom er Oliver Messiaen for ceremoniel og matematisk besyngelse af Gud. Det særlige ved ham er imidlertid, at han, i stedet for at danne skole, frisatte sine elever. Hans mål var til alle tider, at hans elever skulle finde sig selv. Og den virkning kan man vitterlig høre på hans elever, at han har haft.  

En undtagelse fra dette er underfundigt nok den japanske komponist Toru Takemitsu. Det underfundige består jo i Olivier Messiaens livslange fascination af japansk kultur. At det så netop er en japansk komponist, der opfattede Messiaen som sin mentor, hvor Messiaen-universet faktisk er sporbart i visse af Toru Takemitsus kompositioner. Helt konkret dedikerede Toru Takemitsu sit sidste klaverværk Rain Tree Sketch 2 til minde om Messiaen. En virkelig smuk og poetisk hyldest, der binder en sløjfe om hans liv fra da han lå i sin moders liv svøbt i orientalske drømme til orientens anden side af sløjfen bundet med taknemlig og ydmyg poetisk finesse.