:::

 

Sne ofrer os

sne ofrer os tunge og gådefulde 

og gemmer os

i halskæder af englesten.

Jeg går med min stemmes upartiske træ

og vil tænde stemmen i hver kastanje

og alle træets synlige sår

får efeuens kunstige åndedræt som vidne.

Jeg går gennem pytterne

jeg bliver sørøvet mit vulkanske rekviem

stilhed vugger lige for min næse

lyskast fra bladenes dråber.

Hver pore i ansigtets hud er en port

tankerne driver forbi og forsvinder

sne ofrer os tunge og gådefulde violiner

i en sang om nat og englesten.