:::

 

Det ligner en overgroet spiral

miskendt og ringeagtet

det ligner et løft

af kastanjetræets samtalefakkel

det ligner at barken

skal love at holde stenene sammen

ånde søde løfter gennem de nedgjorte ord

det ligner en indianertipi i flammer

I sad inde i hver sten og var revner

det ligner de mange gaver af deponeret ånd

det er det fangne

det er de mange gavers valg

i hvert åndedrag

de mange tiloversblevne begavelser

som løvhanget dulmer

for spurve og insekters liv.