Lys omhældes renere og mere klart
henslængt deles
solens stråler i skrænternes huler
skyggerne ruger på tyngden
som tudser krummet i bøn
sådan forsvinder et menneske
i Sindbjergs dybe hvide fold
på sin vej op
midt gennem de solbrune
bregners vinterløv
omkring birk, ene og eg.

No comments:
Post a Comment