"Visse dage
som synes dig tomme
og tabte for universet
har grådige rødder
som virker i ørkner.
Det hårede væv
som skyggerne har valgt
ophører ikke med helt til jordens indvolde
at forfølge det dybe vand
som bjergtoppene kræver.
Tålmodighed, tålmodighed,
tålmodighed under himlen!
Hvert atom af stilhed
er mulighed for en moden frugt!
Lykkelig overraskelse kan komme:
en due, en brise,
den blideste rystelse,
en kvinde der bøjer sig,
kan få den regn til at falde
hvori man kaster sig på knæ."
7. og 8.
strofe af Paul Valérys digt Palme her i Poul Borums fordanskning.
No comments:
Post a Comment