Du skrider frem mod de virkeligt døve
løsner deres tyggegummidøgn
bundter mål for hvem kan
gemme solen
og stadig føle sig piv råbuk
du bliver fan af mågerne
de kan voldsomt kan næsten hver en fagte
kan sove pytterne ind
på ét ben.
Skægstubbene står som uforløste fanger
det er hvad der bliver tilbage
når jeg vender dig om
når jeg vender din hånd
og puster gennem naglehullet
de pytter du flytter er åkandernes
ålefølge; gøgereder af min skygge
når du fjerner tristhedståen
fra mit ansigt
pukler åndedrættet stadig
med sit efeu greb.
No comments:
Post a Comment