Du ånder på ruden
med telefonen mod øret
forinden har du set
ind i træernes kroner
og du har set dem
blive stadigt dybere grønne
og bevæge sig
som var dit blik deres blæst
du ånder på ruden
og du får beskeden
du ånder et hus
fuld af kronernes løv
med telefonen mod øret
klokken er elve og det er formiddag lidt endnu
du hører stilhedens violiner
og et kor af fjerne stemmer
lyset strømmer gennem huller
i de formørkede skyer
du husker
hvordan træerne
taler til dig
hvordan de talte til dig
lige før.
No comments:
Post a Comment