:::::

 

 

Lyset i stenlavs spidser er der hvor hun vokser er der hvor hun vokser op

 

 

 

det døve køkken som vugger hende mellem blus ud ud ud ud

 

 

 

ører limer hjem til kors som stønner kors

 

 

 

hvor døv er fuglen der bor bag ovnens ild

 

 

 

saven klinger helt sædvanlig er det dig klokkeblomst

 

 

 

døv er talen som runger helt op til dig klokkeblomst

 

 

 

lander på et løfte arnen har meget at vinde ud ud ud ud

 

 

 

sådan svæver den lille under korset som stønner kors

 

 

 

jeg synes en ild i aften en ild

 

 

 

af hvilken hun vokser op helt rolig blandt søstrene stiger hun op

 

 

 

og køkkenets vaffeljern slår syv gange kors

 

 

 

vokser hun op til korset op til en

 

 

 

søster som føder korsveje kors

 

 

 

før hun hører i aften ildens aften ild

 

 

 

rundt om tårnets fod som en tøseryg af søde sager

 

 

 

for den der syner nye huse lige før elskov falder og hvisker søsyge runer fra

 

 

 

solen

 

 

 

i øret på dig

 

 

 

øret som hører bølgernes brus og river guirlander kun for at komme tættere på

 

 

 

søvn

 

 

 

og du taler i søvne som en dans du danser i søvne

 

 

 

du kommer til mig og siger du godt kan lide mig

 

 

 

og lige dér for dine øjne dér er kurven så fuld af bøn

 

 

 

og der bagved der er søstrene som du løfter op mod sønnemørkets søn

 

 

 

de rafler om hvem der er den mest døve og desværre er løvfrøer mavernes

 

 

 

desværre er stien blevet væk

 

 

 

ud af søvnen synger flere næb ud af søvnen synger et næb rækker et mørke sin

 

 

 

kuffert

 

 

 

så hurtigt natten klingende til stede under lav kører hvirvlerne ind i søvnens

 

 

 

tale

 

 

 

og lur mig hvordan helt almindeligt lav løfter fryd op fra bunden af din kuffert

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd ud af et kommende jeg

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd ud af søvnens tale

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd ud af kommende jeg’er sølle skabte ørers eventyr

 

 

 

ja helt almindeligt lav løfter fryd rask væk ud af flyvende kuffert

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd jeg-fryd over alle stier og søer

 

 

 

ja helt almindeligt lav løfter fryd ud af hundenes glam

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd

 

 

 

ja helt almindeligt lav løfter fryd

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd

 

 

 

ja helt almindeligt lav løfter fryd til øret jeg lykønsker så helt almindeligt lav

 

 

 

løfter fryd ud af søvnens tale

 

 

 

og selvfølgelig løfter helt almindeligt lav en sti hvor mine fødder på søvngænger

 

 

 

vis

 

 

 

bærer mig over

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd ud af søvnens tale hør os være her meget mere

 

 

 

for helt almindeligt lav løfter fryd ud af femten huse flygtningene søgte ly i

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd ud af det hørbare nemlig som vi fuglekrydsede

 

 

 

finder varsler i vi ildens vi

 

 

 

ud af søvnen taler helt almindeligt lav en løftet fryd ud af søvnen taler

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd fra tårnets fod tøserygge er stien som stiger til

 

 

 

vejrs

 

 

 

og helt almindeligt lav løfter fryd mens fuglene falder og visker søsygen bort

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd for lavets skyld alene kom tal tal til ørets faner

 

 

 

kys

 

 

 

og helt almindeligt lav løfter fryd og taler i søvne ud af din kuffert kuffert fuld af

 

 

 

søvnig tale

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd og kører øredøvende hyl helt op i det raske

 

 

 

marmorløft

 

 

 

og helt almindeligt lav løfter fryd så selv jeg kører rask væk og bag ud af min

 

 

 

kuffert

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd som bringer os lykke kør over med din kuffert

 

 

 

indeni din kuffert

 

 

 

for helt almindeligt lav løfter fryd sikkert ad stien fra gården der nede højt op

 

 

 

hvor de tossede kufferter bor

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd og taler i søvne ud af et rasende marmorløft

 

 

 

og helt almindeligt lav løfter fryd og taler i søvne og taler i søvne

 

 

 

helt almindeligt lav løfter fryd og rask væk springer kufferter op og rask væk

 

 

 

hører du dem svirpe

 

 

 

og taler i søvne og du taler i søvne

 

 

 

​ud ud ud

 

 

 

lyset i stenlavs spidser er der hvor hun vokser er der hvor hun vokser op

 

 

 

det døve køkken som vugger hende mellem blus ud ud ud ud

 

 

 

ører limer hjem til kors som stønner kors

 

 

 

hvor døv er fuglen der bor bag ovnens ild

 

 

 

saven klinger helt sædvanlig er det dig klokkeblomst

 

 

 

døv er talen som runger helt op til dig klokkeblomst

 

 

 

lander på et løfte arnen har meget at vinde ud ud ud ud

 

 

 

sådan svæver den lille under korset som stønner kors

 

 

 

jeg synes en ild i aften en ild

 

 

 

af hvilken hun vokser op helt rolig blandt søstrene stiger hun op

 

 

 

og køkkenets vaffeljern slår syv gange kors

 

 

 

vokser hun op til korset op til en

 

 

 

søster som føder korsveje kors

 

 

 

før hun hører i aften ildens aften ild

 

 

 

rundt om tårnets fod som en tøseryg af søde sager

 

 

 

for den der syner nye huse lige før elskov falder og hvisker søsyge runer fra

 

 

 

solen

 

 

 

i øret på dig

 

 

 

øret som hører bølgernes brus og river guirlander kun for at komme tættere på

 

 

 

søvn

 

 

 

og du taler i søvne som en dans du danser i søvne

 

 

 

du kommer til mig og siger du godt kan lide mig

 

 

 

og lige dér for dine øjne dér er kurven så fuld af bøn

 

 

 

og der bagved der er søstrene som du løfter op mod sønnemørkets søn

 

 

 

de rafler om hvem der er den mest døve og desværre er løvfrøer mavernes

 

 

 

desværre er stien blevet væk.